Akupunktur er en behandlingsform, der foregår ved, at der stikkes tynde, sterile engangsnåle i bestemte punkter på kroppen.
Akupunkturen bygger på en holistisk menneskeopfattelse, hvilket betyder, at mennesket er et helt individ. Derfor er det vigtigt for akupunktøren at få så megen information om patienten som muligt for at kunne stille den optimale diagnose. Patienten vil derfor få en række spørgsmål vedrørende sin helbredsmæssige tilstand.
Den kinesiske tilgang til akupunktur er den traditionelle kinesiske medicin, TCM, hvor punkterne på kroppen er via meridianerne, som er interne energibaner og forbundne med organerne. Ved påvirkning af et akupunkturpunkt påvirkes livsenergien, smerte nedsættes, og vi tilstræber på denne måde at genoprette ubalancer i meridianernes energiforløb.
Den vestlige medicin arbejder bl.a. med akupunktur i triggerpunkter, som er specifikke punkter, der ligger i enhver muskel, og som kan behandles med akupunktur for at give afspænding og smertelindring.
Jeg anvender begge metoder i min klinik.
Øreakupunktur bruges som et typisk supplement til den traditionelle kinesiske akupunktur. Den er desuden særdeles velegnet til behandling af stress, psykiske problemer, rygeafvænning, hedeture, mave-/ tarmproblemer og smerter i bevægeapparatet.
Nålene er små permanåle, som sidder i ørerne fra 1 dag til 14 dage. De er meget små og ses og mærkes næsten ikke.
Posturologi beskæftiger sig med smerter og forstyrrelser i bevægeapparatet og er et videnskabeligt fag, der bygger på neurologi og tager almen diagnosticering under fornyet overvejelse
Posturologi er en behandlingsform, som med succes kan korrigere skævheder, smerte og holdningsforstyrrelser i kroppen. Muskulære skævheder afhjælpes betydeligt, og smerte reduceres.
Skævheder i skelettet kan rettes på lang sigt. Årsagen til disse posturale forstyrrelser findes hovedsageligt i øjenmuskulatur, kæbe-/bidfunktion og i fodens stilling. Her kan skævhed, en lille ubalance eller overbelastning få stor betydning for resten af kroppen. Dette afhjælper posturologien med at korrigere.
Derfor er denne behandling desuden meget effektiv til patienter med tilbagevendende smerter, især i hoved, rygsøjle, skuldre, hofte, knæ, ved lidelser som gigt, piskesmæld, svimmelhed, balanceproblemer samt ved køre- og flyvesyge.
Behandlingen udgør en stående test, hvorefter behandling kan være øreakupunktur.
Som akupunktør registeret i RAB gennemgår jeg hvert andet år et førstehjælpskursus
Ved alle behandlinger kan der opstå reaktioner af den proces, som er sat i gang i kroppen, uanset om det er manuel behandling, eller det er akupunktur.
Behandling er en form for en katalysator til at få kroppen til at arbejde videre med den ubalance, der er opstået.
Reaktioner kan være træthed, kvalme, ømhed og uro, og det kan også være øget velvære, mere energi og livsmod. Drik altid rigeligt med vand, så kroppen har mulighed for at rense godt ud.
Telefontid mellem kl 8.00 - 8.30
Tag hånd om din sundhed og dit velvære
Klinikken tilbyder
Menu
Kontakt
Fysio wellness
Birthe Aagaard
Holkegade 2B
5600 Faaborg
Fastnet: 63 81 55 01
Telefontid mellem kl 8.00 - 8.30
(Man kan ikke afmelde med sms)
E-mail:
baa@fysio-wellness.dk
Alle rettigheder tilhører Fysio Wellness | Privatliv og Cookie info |